De to hjem som er flyttet indenfor de sidste par måneder er Lovely Childrens Home og Mercy Home.
Lovely Childrens Home som før havde lejet et hus i Kathmandu er flyttet til udkanten af Kathmandu, hvilket har betydet væsentligt bedre indendørs og udendørs faciliteter for børnene. Først og fremmest er luftforureningen næsten lig nul i dette område, hvilket længe har været vores ønske at de skulle undgå. Dernæst er huset noget større og bedre kvalitet, hvilket betyder at der bliver bedre plads til også, at søge stilhed og alenehed, som alle indimellem har brug for. Udendørs har de fået en stor have at lege i og Tulasa, som er hjemmets ‘bedste’, har allerede, sammen med børnene, plantet diverse grøntsager, som de senere kan nyde godt af.
Mercy Home er ligeledes flyttet til noget der er langt bedre, end der de kom fra. Det nye sted er måske områdets bedste hus, så børnene har fået det bedste til rådighed.
