Sahara Home fik i foråret 2011 opført et nyt hjem, som er blevet til stor glæde for børnene og alle dem som kommer i berøring med hjemmets aktiviteter.
Mercy Home er beliggende nogle få kilometer fra dette hjem og de er også blevet opsagt i deres nuværende lejede hus. Vi er derfor overbeviste om at det bedste for dem også ville være at få opført et hus som de kan kalde deres eget uden at skulle bekymre sig om at skulle flytte med kort varsel.
Vores medarbejdere er derfor pt. i fuld gang med at finde en egnet byggegrund, til rimelige penge og håber på at vi kan rejse penge til dette nye hjem. Ialt er behovet ca. 150.000 kr. til grund og bygning. Når vi opfører den nye bygning vil der blive tænkt sundhedsklinik ind i planerne, eftersom mange beboere i dette område har lavkaste status og lever på samfundet bund som udstødte. Vi drømmer om at kunne række ud til dem og tilbyde dem lægehjælp og sundhedsrådgivning, samt være et barmhjertigheds-center hvor de kan opleve at blive favnet.
Hvis du kan forestille dig at være en del af dette og hjælpe os med midler til at dette bliver en virkelighed, kan du indsætte beløbet på nødhjælpskontoen og mærke det ‘nyt MercyHome’. Du kan også kontakte os for at høre nærmere.
