Vision for BørnSulter
BørnSulter handler om retfærdighed, genoprettelse, håb, barmhjertighed, godhed, udholdenhed, glæde, latter og…gær!
Når vi skal forsøge at beskrive BørnSulters arbejde er det hensigtsmæssigt at anvende metaforer. Fordi metaforer kan vække dimensioner af virkeligheden til live som ellers ville gå sporløst forbi os og aldrig blive en del af vores erfaring.
Man kunne sammenligne BørnSulter med gær. Gær har som formål at gennemsyre en dej. Når gæren har gennemsyret den dej, den er blevet en del af, vokser den. Kan du forestille dig en dej, der ikke stoppede med at hæve og vokse? Børn der ikke blot får mad nok, men også barmhjertighed nok, vokser og forandres til selv at spejle barmhjertighedens og godhedens billede!
BørnSulters arbejde er ikke religiøst men handler om Guds drømme for verden. Guds drømme giver os ikke en nødudgang eller flugtvej fra denne verden. Tværtimod. Guds drømme ønsker os tilstede her og nu, så vi kan være en del af dem, for denne verden.
De fleste er i teorien enige i om, at de fattige og sultne skal hjælpes og have mad at spise. Måske vil de fleste endda være enige i, at de rige skal dele noget af deres rigdom. Men hvormange er enige i, at det skal være nu? De fleste tænker måske, at det kan opfyldes i livet efter livet eller i en 30-års plan – som i praksis er det samme. Er det for urealistisk, at vi skal hjælpe nu?
Hvad nu hvis, det ikke er vores drøm, men Guds? En drøm som han inviterer os til at være medarbejdere på. Måske er det største problem for os, at tanken om en retfærdig verden, mest appellerer til de fattige, svigtede og undertrykte?
Hvis Gud har en drøm efterlader det dig og mig med tre muligheder:
1. Enten være medarbejder eller modarbejder på drømmen.
2. At høre drømmen, men intet foretage sig.
3. Helt undlade at lytte til drømmen men istedet skabe og forfølge sin egen drøm.
Verden er fyldt til randen med mennesker som er paralyseret af dens kompleksitet – men vi vælger selv i hvilken af de tre kategorier vi befinder os.
Men hvorfor handler Guds drøm om, at favne og hjælpe de fattige, de udstødte og undertrykte? Hvorfor begynder hele drømmens substans, at skabe forsoning og sprede tro, håb og kærlighed, med de fattigste, de svageste og ‘de mindste’? Burde det ikke være de magtfulde og indflydelsesrige der blev inviteret først med i drømmen? Er det ikke dem, som kan få tingene til at ske?
Er det ikke en smule urealistisk eller rettere patetisk, at tro drømmen starter hos disse verdens vagabonder og ikke hos generalerne og politikerne? Hvem finder på så latterlig en plan, at Guds drøm, begynder hos de som intet er og har?
Hvorfor hjælper det egentligt ikke, at informere hele den vestlige verden om, at en tredjedel af verdens befolkning er ved at kuldsejle? At 800 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom og at 8 millioner børn under 5 år dør af sult hvert år? Information skaber tilsyneladende ikke mennesker der kan høre indbydelsen til at arbejde med på Guds drøm.
Hvis vi skal sættes istand til, at høre drømmen, må vi nødvendigvis lytte til Guds drømme. Det handler ikke om urealistiske idealer, men om at vi bliver mere kapable at reflektere Guds barmhjertighed og godhed. Og der er håb fordi vi dybest set alle er modtagere og kun sekundært givere.
Mad i maven forandrer ikke nødvendigvis et menneskes liv grundlæggende – men barmhjertighed gør det næsten altid, hvor det er praktiseret udholdende.
Derfor betyder det heller ikke alt om du giver 100 kr. eller 1 million kr. om året til de nødlidende, hvis ikke du selv forandres. Penge løser ikke uretfærdighederne i en løbsk verden. Ved at blive deltagere i den drøm som Gud har, forandres vores og andres liv langsomt. Måske handler det ikke blot om at dele af vores overflod, men at forandres og blive et andet menneske? Ikke blot gøre barmhjertighed, men blive barmhjertig!
Hvis man skulle sammenligne denne drøm med noget, hvad skulle det så være? Kunne vi tale om en ‘godhedens konspiration’ eller en ‘invasion af barmhjertighed’? Kunne vi fortælle en historie om en konge, der har et rige, som kun er synligt for de, der arbejder med på rigets drøm? Hvorimod de der modarbejder eller forfølger sine egne drømme altid vil hævde, at det er en illusion eller nyttesløst. Valget er dit.
BørnSulter bifalder FNs 2015-mål som blev formuleret i år 2000 og børnekonventionen fra 1989. Du kan læse begge målsætningers fulde ordlyd ved at klikke på linkene herunder.
FNs 2015-mål
FNs Børnekonvention
