Lovely Childrens Home betyder ‘De skønne børns hjem’ – for det er hvad de er! Før de kom til at bo på hjemmet ville ingen vide af dem – men idag ved de at nogle holder af dem og at de er uendeligt værdifulde.
BørnSulter har opstartet fire familiehjem i Nepal, hvor børnene er enten forældreløse eller forladte. To hjem ligger i Kathmandu og to i et meget fattigt område nord for Kathmandu. Her kan du læse lidt mere om hjemmet i Kathmandu; Lovely Childrens Home.
Børnene på hjemmet har faddere i Danmark som muliggør, at de kan vokse op i dette trygge miljø og komme i skole. At få et hjem med omsorgsfulde og kærlige voksenrelationer, skolegang og mad nok hver dag er de største gaver et barn kan gives. Børnene indgydes håb når de oplever at der er nogen der holder af dem og opfylder deres behov. Hvor der før var kaos er der nu mulighed for, at skimte en bedre fremtid.
Børnene på Lovely Childrens Home har gennemgået en fantastisk udvikling – idag er samtlige børn igen hele børn! Dette billede er fra Oktober 2011.
Sitaram og Pabitra, som er gift, bor på LCH og er ‘far og mor’ for alle de herlige børn. Udover fuldtidsjobbet med at drage omsorg for børnene styrer Pabitra alt det praktiske. Sitaram er vores daglige leder af BørnSulter i Nepal og har derfor også ansvaret for at aflevere mad og penge til de mange fadderbørn der bor i Kathmandu.
Desværre dækker fadderpengene ikke alle de mange omkostninger forbundet med det, at drive Lovely Childrens Home. Så hvis du har mulighed for at give et beløb til børnehjemmet, er vi og børnene dig meget taknemlige.



























